fbpx

Ormekur

Ormekur/ormebehandling

Både hunde og katte kan blive smittet med orm, og især unge dyr er meget udsatte. Der findes rigtig mange slags orme, men uanset hvilken slags, er det vigtigt at dit kæledyr behandles, før det kan føre til alvorlig sygdom. De mest almindelige orme, som vi ser på klinikken, er Bændelorm og Spoleorm, men vi ser også især Hageorm og Hjerte/lungeorm.

Smitte kan ske fra modermælken til de unge dyr, men kan dog også ske fra snegleslim (fx Hjerte/lungeorm), lopper og mus (fx bændelorm) eller direkte fra afføring (fx Hageorm, Bændelorm og Spoleorm). Nogle af disse kan i slemme tilfælde endda smitte mennesker, og forårsage sygdom hos os også.

Orm hos hund og kat

De mest normale symptomer på orm i kæledyr kan være diarré, hoste, vægttab, nedstemthed, kedelig hud eller pels samt kløe. Ved en stor nok mængde orme i kroppen, kan det endda ses i opkast og afføring.

Det er desværre ikke altid ligetil at bestemme hvilken slags orm det er, og derfor skal vi ofte udføre en afføringsprøve, for at stille diagnosen.

Det er vigtigt at huske, at rejse med dit kæledyr kan øge chancerne for smitte af orm, og endda med andre typer, som vi ikke ser i Danmark. Det kan derfor være en god ide at snakke med os her på klinikken, før du rejser bort!