fbpx

Vaccination af hund

Få din hund vaccineret i København

Enhver hundeejer ønsker det længste og bedste liv for sin hund.
Her på Nørrebro dyreklinik ønsker vi det samme, hvilket vi kan hjælpe på vej med de rigtige vacciner, som kan beskytte imod sygdomme. Vi anbefaler, at alle hunde vaccineres imod parvovirus, hundesyge, smitsom leverbetændelse, parainfluenza og Leptospirose.

Til din hundehvalp

Hvalpe fødes med mange nødvendige antistoffer i blodet, som de modtager fra moderen, HVIS hun er vaccineret rigtigt. Hun kan også videregive antistoffer til hvalpene igennem modermælken, når de stadig diger. Antistofferne i hvalpene forsvinder desværre langsomt med blodet, og allerede ved en alder af 16 uger er antistofferne væk!

Vi foreslår derfor, at de første hvalpevaccinationer finder sted ved alderen 8-uger, 12-uger og igen ved 16-uger, for at opretholde de sunde antistoffer i kroppen.

Når hvalpen igen har sin 1-års fødselsdag, bør du igen få den vaccineret. Herefter hjælper vi med at lave en vaccinations-plan for dig og din hund, der kan hjælpe din hund igennem hele livet.

Hvorfor er vaccinerne så vigtige?

Hunde bliver hver dag udsat for mange smittefarlige elementer, og som du sikkert ved, er de kendt for at være nysgerrige i nye omgivelser og omkring nye venner. Selvom det er vildt sjovt for både dig og hunden, kan de mange gange føre til sygdomme, hvis ikke hunden har de nødvendige vaccinationer, til at bekæmpe sygdommen.
Især i store byer findes der mange sygdomme, som kan sprede sig rigtig hurtigt. Mange af dem kommer fra rotter, og vi ser også mange syge hunde efter oversvømmelser, hvor mange sygdomme bliver skyllet og samlet i store områder.

Derfor kan vaccinationer hjælpe hundeejere, med at være mere rolige, når deres hund får lov til at lege og hygge sig.

Skal I en tur til udlandet?

Selvom der ikke er krav til vaccination af hunde i Danmark, er der strakt flere regler i de andre EU-lande. I nogle lande er det krav, at hunden er vaccineret imod hundesyge og parvovirus, og i langt de fleste lande er det krav, at din hund er vaccineret imod Rabies. Denne rabiesvaccine skal i de fleste tilfælde gives mindst 21 dage før, at du rejser ind i landet, og gælder i tre år fra dagen, hvor den er blevet givet.

Derfor er det vigtigt, i god tid før du tager på ferie, at du får sat dig grundigt ind i landets regler, så I alle kan komme godt af sted!

Husk at i mange tilfælde er det nødvendigt at have et dyrepas, når du skal rejse til udlandet.

Mange af landene og deres regler kan findes her.

 

Bemærk, at det kan tage mange uger at få tilladelse til at rejse uden for EU’s grænser. Her kan landets ambassade ofte være mere behjælpelig.

Vil du høre mere, så giv os et kald!

Vi kan sagtens give lange tekster om, hvorfor du skal lade din hund vaccinere, men sandheden er, at det faktisk er et individuelt spørgsmål, hvor vi skal tænke på kæledyrets helbred, alder, omgivelser og livsstil, hvilket alt sammen skal inkluderes i vores endelige vurdering. Hvis du vil lære mere, så kontakt os endelig, hvor vi nok skal være behjælpelige med alle dine spørgsmål!